Pinsestævner 2026
Pinsen har stået i fodboldens tegn, hvor 9 AIA-Tranbjerg hold har deltaget i North sea cup i Ringkøbing.
Stævnet har budt på hygge, klubånd, kammeratskab og masser af god fodbold!! 2 hold endte på scenen, på 2. pladser, men 9 hold var vindere i holdånd, i at være de bedste kammerater og I at være fans af sine kammerater stor tak til alle trænere, for at gøre det muligt og give spillerne en fantastisk oplevelse, samt alle spillere for at repræsentere AIA på bedste vis #KSDB
Derudover havde vi pigehold med til PinseCup i Hørning
U9 piger var til PinseCup i Hørning, hvor pigerne kæmpede en brav kamp på banen og vandt i hygge og kammeratskab
U9 drenge havde 8 seje drenge med, der stillede op i U10C, da der ikke var overnatning for U9 hold.
Det blev til to sejre og 3 nederlaget, og udover en enkelt 6-1 sejr var det tætte og gode kampe.
Drengene kæmpede godt og vigtigst af alt, så havde de en forrygende weekend, hvor hygge og kammeratskab var helt i top!
Det var fedt med så mange AIA hold og både spillere og trænere fra U9 er klar igen næste år
U10: Spillede med i U11 rækken, kæmpede bravt, spillede noget fantastisk fodbold, med gode resultater.
Ikke nok med det flotte fodboldspil, så blev U10 og nomineret til fairplayprisen til stævnet.
U10/11 Piger:
Havde 2 hold med til stævnet, som spillede nogle flotte og jævnbyrdige kampe. Dr blev spillet flot fodbold, kæmpet fra alle pigerne og heppet til medaljer på de andre AIA hold.
U11 Drenge:
Havde et hårdt stævne, hvor der var mange rigtig gode hold med. Sportslig kunne resultaterne være bedre, og flere nederlag kom efter marginaler var imod drengne.
Tilgengæld var klare vindere af holdånd og kammeratskab.
U12:
U12 drog afsted til North Sea Cup med 20 spillere og 3 trænere og dermed 2 hold. Spændingen var stor fredag inden afgang - alle glædede sig til en oplevelsesrig weekend. Allerede på busturen kunne det gode kammeratskab mærkes. Snacks blev flittigt delt med holdkammeraterne og snakken gik. Lørdag stod den på en del kampe, men hyggen blev ikke glemt. Der var en fantastisk opbakning fra holdkammeraterne og i lige så høj grad fra de andre årgange. Det blev både til sejre og nederlag denne lørdag, men alle vandt stort udenfor banen. Eksisterende venskaber blev styrket, nye venskaber blev skabt og der var absolut ingen konflikter undervejs. U12 er en årgang af fantastisk søde børn, som er lige dele hjælpsomme som arbejdsomme - både på og uden for banen. Søndag skulle der spilles placeringskampe, og trætheden begyndte at vise sig. Humøret var stadig højt hele vejen hjem i bussen, selv om der forståeligt nok var lidt mere stille. Der blev givet high-fives, da vi kom hjem og alle gik derfra en oplevelse rigere. En super god tur for både spillere og trænere.
U13:
For det nuværende U13-hold er vi ikke så erfarne i at tage til stævner over en weekend, men det var en fremragende oplevelse. Socialt som sportsligt.
Når den største konflikt er et par "pruttelyde" på værelset når alle er lagt, der får de andre til at fnise og trænerne til at rømme sig, så har det været en perfekt weekend. Drengene gik ekstremt godt i spænd, kiggede efter hinanden og hyggede sig hele vejen rundt.
Sportsligt leverede de også flot. Først med sejre på 4-1 og 6-0 over henholdsvis Tjæreborg og Hinnerup. Så et ærgerligt (og for stort) nederlag på 1-5 til Tuse inden FC Sydvest blev banket 3-0. Det hele stoppede i semifinalen hvor de senere vindere Ringkøbing fortjent vandt 2-0.
Alt i alt en dejlig oplevelse, som vi glæder os til at gentage.
Marco og Dennis siger mange tak for turen til drengene.
U15 drenge havde igen i år et godt stævne i Ringkøbing.
Socialt var det en super god tur og sportsligt var det lidt op og ned.
Niveauet var noget højere end sidste år, men drengene kæmpede godt og nåede A2 finalen som vi desværre tabte 1-2 til Assentoft.
Det var 3 dejlige dage i godt selskab, med godt kammeratskab, mange gode grin og 5 hårde kampe.